Restaurantkoncept

Vores restaurantkoncept

Gastronomiske samarbejder & unik fusion

Du kan opleve nogle af verdens bedste smagsoplevelser på Nordisk Spisehus. Vores køkkenchefer rejser jævnligt på verdensomspændende inspirationsture, og med sig hjem bringer de den nyeste viden om alverdens traditioner, metoder og råvarer. Gennem tiden har de samarbejdet med adskillige af verdens bedste Michelin-kokke fra nær og fjern, så du som gæst har kunnet opleve alt det bedste fra den internationale gourmetscene lige her på Nordisk Spisehus i hjertet af Aarhus.

Personale

Her på Nordisk Spisehus har vi samlet byens bedste team under samme tag. I det guldbeklædte køkken har vi en innovativ køkkenchef, Johan Olesen, der kommer fra en stilling som souschef Villa Dining. Og til yderligere at forkæle vores gæster har vi hvad vi selv vil betegne som byens bedste tjenerteam med Rebecca Kirstine Klosterskov samt Frederik Seyer-Hansen i spidsen.

Blandt vores personale er der stor tradition for at deltage i prestigefulde kokke- og tjenerkonkurrencer. I tidens løb er det blevet til en hel del guldmedaljer.